Opslag i en matematikbog med et 2-tal

Matematikvejledning

Hverdagen er fuld af matematik. Vi tænker bare ikke altid over det. Der er matematik i din mobiltelefon. Der er matematik i din hindbærroulade. Og der er matematik i dit fritidsjob. Mange videnskaber er også baseret på matematik. Det gælder for eksempel teknisk videnskab, medicinsk videnskab og økonomi. Brugen af matematiske modeller og discipliner får stadig større betydning i det moderne samfund. Derfor er matematikfaget også vigtigt i gymnasiet. Har du særlige udfordringer med matematik, kan du benytte dig af matematikvejledningen på Borupgaard Gymnasium. Matematikvejledningen tager udgangspunkt i dine behov. Det giver dig gode forudsætninger for at forstå og arbejde med matematikken.

Få hjælp af vores matematikvejledere

På Borupgaard Gymnasium tilbyder vi matematikvejledning til elever, der har særlige udfordringer med matematikfaget. Matematikvejlederne kan hjælpe dig, som – til trods for ihærdige og gentagne forsøg på at lære matematik – bliver ved med at snuble og derfor oplever problemer i matematik og matematikafhængige fag.

Vi tager udgangspunkt i dine behov

Matematikvejledningen vil ofte foregå i mindre grupper og tager udgangspunkt i dine behov som elev. Vejledningens succes afhænger af, om du arbejder flittigt med matematikken, og om du er oprigtigt interesseret i at blive bedre.