BOAG Begins i Kenya. Seks afrikanske kvinder står i marken.

Internationalt samarbejde

Internationale aktiviteter på Borupgaard Gymnasium

Borupgaard Gymnasium ønsker med sit internationale arbejde at styrke de interkulturelle kompetencer og det globale udsyn for både elever og medarbejdere.

Gennem kulturudveksling får elever udviklet deres engelskkompetencer, samtidigt med at de opbygger nye venskaber og netværk på tværs af landegrænser.

Typisk kommer alle elever på en studietur i 2.g af omkring fem dages varighed. Derudover udbydes der studieretningsrejser og valgfagsrejser i 3.g, fx skiture for idræt B-hold, sprogkurser for A-niveauelever og studieture for fysik A-hold. Ud over rejseaktiviteter har vi udveksling af elever og lærere fra partnerskoler i udlandet.