Historie
Historie drejer sig om, hvorledes mennesker har levet sammen og forholdt sig til samfund og naturgrundlag fra oldtiden til i dag.
I faget historie opnår vi gennem indsigt i fortiden, bedre at forstå den nutid vi lever i. Faget er både et humanistisk og et samfundsvidenskabeligt fag. At historie er et A-niveau fag, betyder at det er et af gymnasiets større fag, og man møder således faget i alle 3 gymnasieår.
Vi beskæftiger os i faget med centrale begivenheder, perioder og udviklingslinjer, i såvel Danmarks historie som i verdens historie. Som eksempler kan nævnes: Danmarks tilblivelse, europæisk middelalder, kulturmøder, dansk demokrati, national identitet, europæisk integration og globalisering
Udover dette kernestof deltager historie også i samarbejde med andre fag, blandt andet i almen studieforberedelse.