Forside › Livet på BOAG › Nyhedsarkiv › Udviklingsministeren besøger Boag

Udviklingsministeren besøger Boag

4

Det var en rigtig god og spændende samtale, der fandt sted mandag morgen den 7. november på Borupgaard Gymnasium mellem udviklingsminister Christian Friis Bach og repræsentanter for skolen og for Operation Dagsværk.

2

Eleverne fra OD-gruppen fortalte om den udfordring det er at få sådan et frivilligt projekt op at køre, når BOAG i et par år ikke har været med, men at der heldigvis var flere og flere, der engagerede sig i det. Også PlanFadder-gruppen fik lejlighed til at præsentere deres ret enestående projekt, hvor de har fået alle 1.g-klasserne til at være faddere for børn og unge i Kenya.

1

Christian Friis Bach roste elevernes arbejde og delte ud af sine mange erfaringer med globale udviklingsprojekter og understregede, at arbejdet ikke skulle ses som almisser, men partnerskab. Det drejer sig om kampen for rettigheder, f.eks. retten til at gå i skole - såvel i Peru, hvor Operation Dagsværk har sit projekt i år, som i Kenya.

6

Til afslutning talte udviklingsministeren kort til alle Borupgaards elever om det meningsfulde i at lave frivilligt arbejde og ønskede dem en god OD-dag 9. november.

Læs også om besøget på Udenrigsministeriets hjemmeside [her].

Oprettet: 11/9/2011 7:47:20 AM

Tilbage til nyhedsoversigten