Forside › Livet på BOAG › Nyhedsarkiv › Uddannelse uden grænser

Kære afgangselever i 3.g

Torsdag den 14. januar er der Studie- og karrieredag og Uddannelse Uden Grænser i Bella Center. Det er obligatorisk at deltage. I bliver kørt i bus til Bella Center. Afgang fra skolen er kl. 8.00. Det er muligt at købe noget at spise i Bella Center, men det kan også være en god idé at tage en madpakke med. I skal høre to oplæg om forskellige uddannelsesområder, som I allerede har meldt jer til på forhånd. Der vil være to oplægsholdere på hvert oplæg: en studerende fra en videregående uddannelse og en person, som arbejder inden for området. Den studerende fortæller overordnet om alle uddannelserne inden for området. 

På uddannelsesmessen Uddannelse Uden Grænser vil en lang række af de videregående uddannelser i Danmark være repræsenteret. Hos dem kan I få informationer om de forskellige uddannelser. Det er altså her, I kan stille alle de specifikke spørgsmål til uddannelserne, som I ikke kan få svar på ved de overordnede uddannelsesoplæg.

Med venlig hilsen

Elsebeth Nygaard

Studievalg København

eny@studievalg.dk

Oprettet: 1/9/2010 9:01:35 PM

Tilbage til nyhedsoversigten