Psykologiholdene har været i på grænseflytterkursus i Københavns Zoo

FEARFACTOR, TOTAL BLACKOUT er ”ingenting” ved siden af  psykologiholdenes grænseflytterkursus i Københavns Zoo. Psykologiholdene på Borupgaard har nu i rigtigt mange år været på Grænseflytterkursus i Københavns Zoo, og det var længe før at medierne valgte at kaste sig over det.. Men i forhold til medierne, der iscenesætter dyrene med mærkelige lyde og effekter, får eleverne i Zoo mulighederne for på en realistisk måde at flytte deres grænser i forhold til det ukendte, mange forskellige dyrearter, nogle meget eksotiske. Der er store følelser på spil, når eleverne skal overvinde deres frygt for slangerne og ikke mindst den store mexicanske fugleedderkop. Men pointen er, at næsten alle på Psykologiholdene får lært at håndtere edderkoppen. Der er en sitrende stemning i lokalet, når eleverne under Zoos kyndige vejledning får mulighed for at overvinde deres frygt og angst i forhold til det ukendte, men rigtigt mange når deres personlige mål som de har skrevet ned som begyndelse på kurset. For mange er det en kæmpe sejr, der anvendes på mange andre områder af livet.

Martina fra 3z fortæller både om frygt for slanger og sin personlige oplevelse med Grænserflytterkurset:

"Jeg har, i alt den tid jeg kan huske, været bange for slanger. Det kom sig ikke af en ubehagelig hændelse som sådan, men læren om at slanger var farlige og aggressive. Både i film som ” Snakes on a Plane” og programmer med den berømte Steve Irwin, hvor slangerne huggede og hvæsede blot han nærmede sig dem. Angst kan altså også indlæres, når noget andet, som eksempelvis ubehagelig musik og andre ubehagelige effekter, sættes i relation til slangen. Man får indlært, at slangen forbindes med noget ubehageligt, skræmmende og uforudsigeligt.

Noget helt andet er så også, at jeg oven i hatten var tæt på at blive bidt af en hugorm i forbindelse med en løbetur sidste sommer. Det bekræftede mig bare i, at slanger var farlige.

I zoologisk have fik vi først en faktuel gennemgang af de forskellige dyr, og en grundig instruktion i hvordan vi skulle håndtere dem. Den ene dyrepasser prøvede at få os til at sætte ord på, hvad det var, vi helt præcis var bange for. For det første syntes jeg, den var ulækker, fordi den så slimet ud og ikke har nogle ben. Og for det andet syntes jeg også, den virkede uforudsigelig og ulæselig. I forhold til så mange andre dyr, er den meget svær at læse, med mindre den selvfølgelig bliver ekstremt aggressiv.

Først holdt dyrepasseren slangen, mens jeg forsigtigt rørte den. Og den var egentlig ikke så klam, som den så ud til at være. Og så var den desuden ganske rolig.

Efter lidt tid holdt jeg den, mens hun holdt slangens hoved. Jeg frygtede nemlig stadig, den skulle finde på at sætte tænderne i mig. Men jeg fik taget mig sammen til at holde den helt selv, og endte faktisk med selv at tage den op og ned af kassen flere gange.

Det er klart, at det selvfølgelig aldrig har været en decideret fobi, men jeg havde virkelig en lettet følelse inden i, og en slags ro over at jeg fik overskredet min grænse og dermed flyttet den. Det kan måske også have noget at gøre med, at jeg bliver draget af at udfordre mine egne grænser. Draget af det farlige/ukendte. Det kan måske sammenlignes med en forlystelse, hvor man står og tripper lidt af nervøsitet, men bare super gerne vil overvinde frygten og prøve den, fordi man får det rigtig god med sig selv, når man gennemfører".