Orienteringsaftenen på Borupgaard 2011
Torsdag den 27. januar holdte Borupgaard Gymnasiums den store årlige orienteringsaften, hvor fremtidige elever og deres forældre kunne komme og høre om skolen og de mange muligheder, samt indsnuse dens atmosfære. Rigtig mange forældre og kommende elever havde valgt, at besøge Borupgaard - formentlig flere end sidste år og det gav anledning til en del trængsel, men det blev taget med godt humør.

Aftenen forløb som sædvanlig todelt: Først en god halv time, hvor alle i fællesskab oplevede et program med både kunstneriske indslag og saglig information. Rektor Thomas Jørgensen fortalte om det at gå i gymnasiet og hvorefter mediefagseleverne fremviste en humoristisk film om hvordan lektielæsningen på Borupgaard kan foregå hvor som helst og når som helst. Efterfølgende var der smagsprøver på skolens kommende musik og teater arrangementer.
Anden del af aftenen foregik rundt omkring på hele skolen, hvor de 13 forskellige studieretninger præsenterede sig selv. Elever og lærere stod på spring for at give et indtryk af det særlige ved netop deres retning.

Orienteringsaften bød også på andre nyheder, f.eks. vil alle de kommende 1. g’ere blive tilbudt en favorabel ordning på en iPod Touch eller iPhone 4 det kommende skoleår. Dette skyldes at forsøgsordningen fra sidste år har afkastet så utrolig gode erfaringer omkring mobil læring, at alle skolens elever nu skal høste de samme store fordele. Til næste år vil alle skolens elever derfor gennemføre dele af deres undervisning støttet af programmer – de såkaldte Apps – som afvikles på iPod Touch, iPhone eller som for to forsøgsklassers vedkommende på iPads.

Oprettet: 1/29/2011 4:15:51 PM
Tilbage til nyhedsoversigten