MediaTek-elever på besøg

Boag har tirsdag, onsdag og torsdag i denne uge besøg af en lille gruppe elever fra MediaTek-uddannelsen på Ingeniørhøjskolen (under Ålborg Universitet), som beskæftiger sig med spil-, film- og medieudvikling.
De har til lejligheden oprettet et forsøgslokale bag nogle skærmvægge i blok 1, hvor de viser deres udvikling af interaktiv 3d filmteknik, som i fremtiden vil kunne bruges til spil eller film. Teknikken består i at et kamera optager den der spiller og registrerer, hvis man bevæger sig for f.eks at forsøge at se udenom noget i filmen. Idet man bevæger sig interagerer computerprogrammet og beskueren får en anden synsvinkel på billedfladen.
Hvis du har lyst til at være forsøgsperson og udforme et kort spørgeskema, så er du meget velkommen i blok 1. De vil altså gerne bruge Boag-elever for at finde ud af, hvordan man reagerer på interaktivitet i billedmediet og om der kunne være en fremtid i dette.
Oprettet: 12/15/2010 9:38:25 PM
Tilbage til nyhedsoversigten