Forside › Livet på BOAG › Nyhedsarkiv › Finalestævne i Odense

Finalestævne i Odense

Efter den flotte præstation i Ballerup, hvor drengene vandt kredsstævnet gik turen tirsdag d. 26/10 til Odense hvor drengene fra skoleholdet skulle spille finalestævnet.

Tekst af: Nicklas Funke (2.T - Angriber) og Rasmus Skov Andreasen (1.S - Målmand). 

Transporten til Fyn med 3 biler, hvor Anders, Marko og Kai udgjorde chauffør-teamet.  Allerede på turen derover, var der en munter stemning, og et godt sammenhold drengene imellem. Dette vækkede også en stor optimisme og det var der også god grund til. For selvom vi formåede at komme ud på banen lige til kampstart gav vi gymnasiet fra Ikast en fodboldlektion af de store. Eller rettere sagt: De fik tæv! To flotte mål fra Funke & Viggo gav en flot 2 - 0 sejr. Derefter skulle vi ud i en hård kamp det var Tornbjerg Gymnasium (som var forsvarende mestre). Det var vind eller forsvind, hvor vi dog kunne nøjes med en uafgjort. Fra første fløjt lagde de et hårdt pres på os og kom hurtigt frem på banen, med 110 km/t. Dette overraskede os, og de fik 2 hurtige mål. Og efter et kluntet mål, dog flot sparket ind af Anders Krog, gik vi til pause med stillingen til 1 - 2. Efter pausen var vi fra BOAG forberedte og kom bedst fra start med en kanon, der blev fyret af fra Keuns venstre skøjte, lige i krogen, og dermed 2-2! Herefter var kampen åben, for vi skulle som sagt bare have en uafgjort for at kunne gå videre. Men efter et hårdt pres i lang til på drengene, så kom der et tilfældigt hjørnespark til Tornbjerg, som der desværre var heldige at solen stod lige i øjnene på BOAG holdet. Dermed gik heldet Tornbjergs vej, ret heldigt, men samtid nok også fortjent, blev vi sendt ud med et skuffet 3 - 2 nederlag. - Men dog kom humøret op igen da drengene fik sig en god Big Mac! Så alt i alt, en god tur og en flot præstation af drengene; godt gået! 

 

Oprettet: 11/23/2010 9:53:50 PM

Tilbage til nyhedsoversigten