Der bygges ud på Boag
Bestyrelsen har den 16. november 2011 besluttet at igangsætte arbejdet med en tilbygning til Borupgaard Gymnasium. Bygningen vil komme til at rumme to klasselokaler og 4 mindre øverum. Primært vil bygningen være egnet til musikundervisning, men kan også bruges til mange andre undervisningsaktiviteter. På den måde bliver også skolens øvrige faciliteter mere sammenhængende og der bliver generelt bedre plads. I tilbygningen bliver der også plads til en foyerscene, som der helt sikkert vil være stor efterspørgsel efter til koncerter og andre fællesaktiviteter. Byggeriet starter til foråret og ventes færdig til ibrugtagning 1. november 2012. Baggrunden for tilbygningen er, at der i en årrække har været stor tilgang til gymnasiet. Gymnasiet vil nu fremover på optimal vis kunne rumme de 30-36 klasser som kapaciteten er på, og med huset bliver de i forvejen gode rammer for undervisningen endnu bedre.
Oprettet: 11/16/2011 11:45:17 PM
Tilbage til nyhedsoversigten