Den nye bakterie skal hedde Dinus Bakterius
.png)
Fundet af den nye bakterie art er gjort i sedimentmateriale fra Ikkafjorden i Grønland. Når man finder en ny art får man også lov til at navngive denne. Den nye Boagbakterie kommer til at hedde ”Dinus Bakterius” og er fra slægten Loktanella.
Hvis du vil læse mere så følg dette link: https://sites.google.com/a/boag.nu/galatheaklassen-paa-boag/de-3-camps/3-camp/ny-bakterie
Eleverne fortæller om fundet
Hvis man skal undersøge bakteriers slægtskab benyttes en såkaldt DNA fingerprint-analyse. Her undersøger man ligheden i de forskellige DNA sekvenser. Alle bakterier indeholder genet 16S rRNA, og derfor undersøger man for dette gen, da sekvenserne fra dette gen varierer fra art til art. For at isolere og sekventere dette gen benyttes Polymerase Chain Reaction (PCR). Her sammenlignes DNA sekvensen af den analyserede bakterie med tilsvarende DNA sekvenser fra en stor international database. Hvis den analyserede DNA-sekvens er 97 % eller mere identisk med en anden kendt bakteries sekvens, siger man at de sandsynligvis er samme art. Ved under 97 % identisk bliver den analyserede DNA-sekvens derimod betragtet som en ny art, som man nu selv må navngive.
Den bakterie som vi fik sekventeret var en ny art! Vores bakterie ligner mest en ubeskrevet art i slægten Loktanella. Slægten Loktanella blev oprindeligt fundet og beskrevet i en basisk sø i staten Nebraska, USA i 2007, men er samtidig en af de mest hyppigt forekommende bakteriegrupper i ikkaitsøjlerne i følge litteraturen. Forholdene i denne basiske sø kunne tænkes at være meget lig forholdende i ikkaitsøjlerne på Grønland, og kunne derfor være grunden til, at disse bakterier af samme slægt kan optræde begge steder. Den bakterie, vi har bestemt findes under denne slægt, men er en helt ny art. Grundet, at den bakterie den ligner mest , lever under basiske forhold og kan klare dette ekstreme miljø, vil vi mene at bakterien er en ekstremofil bakterie, da den findes i disse ekstreme forhold. Denne nyfundne bakterieart vælger vi at kalde Dinus Bakterius.
Oprettet: 5/17/2011 1:36:21 PM
Tilbage til nyhedsoversigten