3a, 3t og 3u på svampetur med biologi i Nødebo
Den 11. oktober var elever fra 3.a, 3.u og 3.t på svampetur med biologiholdet i Nødebo skov. Vi blev guidet gennem to økosystemer i nåle- og løvskoven af Linda fra LIFE. På turen fandt vi en række svampe, som vi klassificerede inden for svamperigets 5 overgrupper og forklarede deres rolle i det økosystem, de tilhørte. (Svampens rolle kan være biotrof, saprotrof eller nekrotrof nedbryder.)
Herefter lavede vi stemningsanalyser af de to økosystemer samt fandt forskelle og ligheder på disse. Vi tog jordprøver fra nåle- og løvskoven, som skulle fortælle os om nitrat/nitrit-forholdet i jorden. Ikke alle resultater blev, som vi havde håbet på, men dette er senere behandlet og diskuteret i en rapport om vores tur.
Alt i alt en lærerig og hyggelig dag!
Ditte, 3.a



Oprettet: 11/10/2010 3:35:14 PM
Tilbage til nyhedsoversigten