Forside › Livet på BOAG › Nyhedsarkiv › 1z på opdagelse i Eliassons tågetunnel

1z på opdagelse i Eliassons tågetunnel

4

I slutningen af november besøgte 1z billedkunsthold kunstmuseet ARKEN i Ishøj. Museets helt store trækplaster er den dansk/islandske kunstner Olafur Eliassons kunstinstallation ”Din Blinde Passager”. Udadtil er kunstværket ikke noget særligt. Det ligner en ekstrem lang skurvogn. Går man ind i tunnelen mødes man af en klaustrofobisk tyk tåge, der skifter farve som man famler sig frem.

9

Vi bevægede os alle ind i tunnelen samtidig. Først var tågen lysende hvid og kort efter skiftede den gradvist til gråt. Der var tale om et totalt kontroltab! Vi var nærmest blændede og kunne kun se halvanden meter frem for os. Det var ikke den hvide farve, der tabte i intensitet, men lyset, der aftog. Den mørkegrå tåge var virkelig intens i sit mørke, men pludselig blev lyset med ét ekstremt gult. Som afslutning – lige inden vi nåede enden – forvandledes det, der var gult, til lilla. Oplevelsen af tågens farveforvandling skyldtes et optisk fænomen. I virkeligheden var der tale om et hvidt lys af samme intensitet som det, der gjorde os tæt på sneblinde i starten. Den lilla farve, vi oplevede, var blot komplementærfarven til det gule lys, vi lige havde forladt, uden at det helt havde forladt øjets efterbillede.

5

Kunstværket, som i den grad lagde op til en kropslig og sansemæssig oplevelse tryllebandt os alle. Vi afsluttede besøget med at se kunstnerparret Warhol og Basquiats store fælles malerier i særudstillingen. Det var stort at opleve de ikoniserede værker, som f.eks. Warhols suppe på dåse.

 

10

 

Udstillingen var bygget op omkring Warhol og Basquiats samarbejde. Warhol malede motiverne op, Basquiat malede dem over, ændrede dem og føjede nye motiver til. 1z skal efter jul selv prøve kræfter med popkunsten i billedkunsttimerne.

 

11

Tjek Malk De Koijn musikvideo "Klap Din Hoddok (Mand Bider Hund)". Den er optaget i tunnellen på ARKEN.

Oprettet: 12/12/2011 9:54:40 PM

Tilbage til nyhedsoversigten