Billedkunst

I billedkunst arbejder vi med kunst, arkitektur og faktisk stort set alt fra hele det visuelle felt, som streetart, videokunst, performance, hjemmesider og meget andet. Faget er både praktisk og teoretisk: Vi analyserer kunst og arkitektur og omsætter altid vores viden i praksis ved selv at lave praktisk arbejde. Vi bygger arkitekturmodeller, laver streetart og forskellige visuelle øvelser. Faget er halvt praktisk, halvt teoretisk og faktisk behøver man slet ikke være god til at tegne for at vælge faget billedkunst.

Teoretisk ser vi kunsthistorien. Kunst og arkitektur tjener nemlig forskellige formål i forskellige historiske og kulturelle sammenhænge. I dag undersøger, udfordrer og forandrer kunst og arkitektur den måde vi sanser og erkender verden.

Billedkunst udbydes på c-niveau og b-niveau.


Credits