Forside › Elevernes sider › Filmanmeldelser

Filmanmeldelser  

Mediefagseleverne anmelder de nyeste biograffilm

[Læs mere om mediefags aftale med Baltoppen Bio]

Så er den tredie filmanmeldelse fra vores samarbejde med Baltoppen Bio klar. Denne gang er det Josefine og Anna fra 1.r der har været i biografen og se oscarvinderen "Kongens store tale".


Kongens store tale  

(Instruktør: Tom Hooper)
Anmeldere: Josefine og Anna fra 1.r

  

  
127 Hours

(Instruktør: Danny Boyle)
Anmeldere: Caroline & Sofie, 1.r

”Det siges, at når vi ser døden i øjnene, går det først virkeligt op for os, hvad der giver mening i livet..”

127 Hours 1

Aron Ralston bor i nærheden af Blue John, Canyon i Utah, hvor han tilbringer den meste tid alene, som adrenalinjunkie ude i Canyons vilde natur, hvor han i bjerglandskabet klatrer rundt, som var det hans helt egen legeplads. Da Aron en dag bliver udsat for en ulykke, indser han, at han har taget venner og familie for givet og han bliver nu tvunget til se, hvor langt han er villig til at gå for at overleve..

Hovedrollen Aron Ralston, som bliver spillet af James Franco, udfører en mesterlig præstation, som gør, at filmen er underholdende og nervepirrende hele vejen igennem. Efter at have spillet hovedrollen i ”127 hours” blev han nomineret til en Oscar, som vi helt klart synes han fortjener. Selvom filmen 80 % af tiden går med, at hovedpersonen sidder fast i klippen, får James Franco den til at være spændende hele vejen igennem og man keder sig ikke på noget tidspunkt.

Når Aron er ude at klatre, medbringer han sit videokamera, som han filmer sig selv med og til tider ses filmen igennem dette kamera. Vi får derfor en masse close up’s, og her ser vi tydeligt Arons følelser, som James Franco præsterer at spille så smukt, at det får filmen til at virke så bevægende og følelsesmæssig, at vi identificerer os og føler med ham.

127 Hours 2

Filmen er indspillet i yderst smukke omgivelser, hvor vi med et håndholdt kamera, følger Aron igennem de bjergrige klipper i Canyon. Brugen af det håndholdte kamera skaber den dramatiske effekt at gøre det levende, og man føler, at man
også befinder sig selv samme sted.

Filmen er baseret på en virkelig hændelse, og vi anbefalder derfor ikke folk med meget sarte sjæle og dårlige nerver at se den, da vi nemlig kommer helt ind i kødet på hovedpersonen. Bogstavelig talt! Filmen er meget tankevækkende og da man forlader biografen efter at have set den, værdsætter man de små ting i livet såsom mad, vand og at påskønne de mennesker man holder af.

Efter at have set filmen en enkelt gang, kender man derved plottet og slutningen, og filmen kan derfor måske godt blive lidt tung i længden, de efterfølgende gange man ser den. Trods det, har vi alligevel valgt at give den hele 5 ud af 6 stjerner.
 

Alle for én

(Instruktør: Rasmus Heide)
Anmeldere: Victor og Nichlas, 1.r

Seneste nyheder


02-05-12 Kl. 09:26
3w digter om planteceller

24-04-12 Kl. 01:48
Per Vers gæster BOAG

24-04-12 Kl. 12:46
Borupgaard foredragsholder tildeles formidlingspris

23-04-12 Kl. 02:06
2x elever i Science Cup finale

23-04-12 Kl. 01:14
TYF i Berlin

30-03-12 Kl. 08:55
Ud i livet

24-03-12 Kl. 02:53
1.x elever analyserer henfald fra W-partiklen

20-03-12 Kl. 08:48
EU forum

20-03-12 Kl. 08:18
En traumatisk krise

18-03-12 Kl. 11:14
Besøg fra Mexico og Columbia

12-03-12 Kl. 05:19
Måske er verden ikke altid blot, som vi tror